Det er smertefuldt og kan være opslidende at være pårørende til et menneske med en spiseforstyrrelse. Det er ikke ualmindeligt at glemme sig selv, midt i det som er svært. Det er let at forstå, men du bør ikke stå alene med din tvivl og det virvar af følelser, som naturligt følger, når man har et barn, en ægtefælle, en søster/bror eller god ven med en spiseforstyrrelse.
Jeg tilbyder terapeutiske samtaler med fokus på, hvordan du passer på dig, samtidigt med at du støtter det menneske, som har en spiseforstyrrelse. Jeg har lang erfaring med samtaler med pårørende både fra min tid som frivillig rådgiver hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, samt fra mine år som psykolog i psykiatrien.
Pårørende er ofte de mest værdifulde hjælpere på vejen igennem en spiseforstyrrelse. Det er vigtigt, at du/I får den hjælp, I har behov for.
Et rum med plads til DIG
I samtalerne vil du få et rum med plads til at tage dine tanker, følelser og reaktioner alvorligt. Du vil få mulighed for at blive klogere på dig selv og den situation du befinder dig i. Du vil få nye redskaber og viden, som kan hjælpe og støtte dig i hverdagen.
Det er forskelligt, hvad man som pårørende har brug for at arbejde med, samt hvad man oplever som mest udfordrende. Også afhængigt af om du er mor eller far eller om du er søster/bror eller ægtefælle.
Vores samtaler vil tage udgangspunkt i dit behov og din aktuelle situation – og i din unikke relation til den som har spiseforstyrrelsen.
Generelt har mange pårørende brug for at arbejde med:
- At skabe plads og rum til egne tanker, følelser og behov
- At få hjælp til at udforske og adskille hvad der er ens eget og hvad der hører til den anden
- At få større klarhed i forhold til egne grænser og behov, samt arbejde med hvordan de kan sættes på kærlige og tydelige måder
- At få større forståelse for hvad en spiseforstyrrelse er. Herunder få mere viden om konkrete værktøjer til at håndtere og forstå den kompleksitet og de paradokser, som følger med en spiseforstyrrelse
- At erstatte evt. skyldfølelse med ansvar og nysgerrighed
- At finde veje til mere selvomsorg i hverdagen
- At genfinde eller styrke en mere autentisk, kærlig og åben kontakt og forbindelse – både indadtil til sig selv og i relationen til den som har en spiseforstyrrelse
- At bevare håbet og troen på at man kan komme igennem og ud af en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse kan opfattes som en budbringer, som kan gøre både den ramte og dem omkring klogere. Endda kan den krise I befinder jer i bringe jeres relation nye og bedre steder hen. Det kan være svært at se, der hvor I befinder jer lige nu. Men det er vigtigt at have for øje. Også når vejen er kringlet og svær. Hverken du eller den som har spiseforstyrrelsen, er nogensinde fuldstændig fastlåst.
Rigtig mange pårørende er bange for at gøre noget forkert.
Du hverken kan eller skal være perfekt. Konflikter og misforståelser er en naturlig del af at være i kontakt og relation. For mange med en spiseforstyrrelse tæt inde på livet udspiller konflikterne sig omkring mad og adfærd. Det er ikke mærkeligt, da det er smertefuldt og kan give en oplevelse af afmagt, at se en man holder af udvise en adfærd, som man måske ikke forstår og som forekommer destruktiv.
Måske ender du i en overdreven handlingsorienteret tilgang, hvor du i ønsket om at bremse spiseforstyrrelsen, sætter alt for mange og rigide regler op, hvilket fører til forøget modstand og endeløse konflikter, hvor alle parter føler sig trængt op i en krog. Det kan også være du ender i en mere passiv tilgang, hvor du trækker dig i frygt for at trigge personen eller spiseforstyrrelsen, og dermed gøre det hele værre. Måske oplever du at svinge mellem de to poler.
Begge poler er meget forståelige reaktioner, men ikke særligt virksomme, da de på forskellig vis forstærker ensomheden og oplevelsen af fremmedgjorthed både hos dig selv og den som lige nu har en spiseforstyrrelse.
Det vigtige er at øve sig i at vende tilbage. At være nysgerrig og lyttende i forhold til den andens følelser og oplevelser, og at få hjælp til at tage kærligt hånd om dine egne. At prøve at se lidt bagom den ydre adfærd. Det indebærer, at du som pårørende ser med større tilgivelse på dig selv og den situation, som I nu engang er i. Fejlslagne forsøg på at hjælpe er også en del af vejen igennem en spiseforstyrrelse. Du lærer også undervejs.
Den absolut bedste medicin mod en spiseforstyrrelse er menneskelig forbindelse, omsorg, tillid og tålmodighed.
At vove at være sårbar, – at tage dine egne følelser og reaktioner alvorligt og tage ansvar for dem, – at øve dig i at lytte oprigtigt uden tolkninger og vurderinger, – at bevare nysgerrigheden på den svære situation du/I nu engang befinder jer i, er langt mere værdifuldt end, at du gør det hele rigtigt.
Når du får mere klarhed, omsorg og forståelse for dig selv, vil det give nye handlemuligheder. Somme tider åbner det også op for, at noget hos den anden forandres. Det er en stor gave at give både til dig selv og det menneske, som lige nu kæmper med en spiseforstyrrelse.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i et terapeutisk forløb, som kan støtte dig, der hvor du er lige nu. Du kan ringe på 26801001. Hvis ikke jeg besvarer dit opkald, vender jeg tilbage hurtigst muligt, hvis du indtaler dit navn og nummer. Du kan også sende mig en mail på annaengbergweien@gmail.com
Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder, så klik her.
Hvis du vil læse om, hvordan jeg specifikt arbejder med spiseforstyrrelser, så klik her
Du kan også læse med på min Blog, hvor jeg løbende vil skrive om tematikker relateret til spiseforstyrrelser.